top of page

Landshold? Pænt nej tak

Den tidligere håndboldspiller, Erna Degn, fik i sin tid som håndboldspiller tilbud fra landsholdet og en dansk storklub. Men hendes familie og fællesskab var vigtigere.

 

Af: Jonas Degn - HERO - 04-11-14

 

 

Følg os på Facebook
  • Facebook App Icon

Polfoto

I en lille by langt vest på, bor Erna Degn. Erna har haft en lang håndboldkarriere, med mulighed for at blive til noget stort. Men Erna afslog flere tilbud, bl.a. fra Aalborg, og fra landsholdet.

 

Erna er i dag 68 år, og pensionist. Hun er uddannet lærer, og har altid beskæftiget sig med jobbet. Men hun havde også en lang, flot håndboldkarriere ved siden af. En karriere i den lille traditionsklub Hvide Sande, med mange minder.

 

Erna var en dygtig håndboldspiller. Så dygtig, at hun faktisk fik et opkald fra landsholdet. Men Erna var aldrig rigtig i tvivl, om hvilket valg hun skulle tage. For hun havde på det tidspunkt 2 små børn. Et ja, ville medføre at hun skulle tage turen helt til Sydfyn, en gang om ugen. Men her var Erna overbevist om, at det bedste for familien, ville være at hun blev hjemme.

 

Det var svært for hende, men ”fornuften måtte sejre” udtalte hun sig. Men som enhver anden sportsmenneske, så var landsholdet en drøm for Erna. ”Altså, selvfølgelig var det da en drøm at spille på landsholdet.” siger hun også selv. Men sammen med hendes mand, Viktor Degn, besluttede de, som sagt, at takke nej tak til tilbuddet.


Som årene gik, fik hun flere tilbud. Hun fik ét år, et tilbud om at komme til Aalborg og spille. Det ville være et skridt højere op for hende, men igen valgte hun at blive i Hvide Sande KFUM. For noget af det Erna vægtede allerhøjst, var det sociale fællesskab; ”Noget af det allervigtigste for mig, var at mine veninder og træner var behagelige overfor hinanden.” Det var hun rigtig glad for i Hvide Sande, og det var en rigtig stor grund til at hun blev.

 

Vi spurgte Erna til, hvad ”mod” var for hende. ”Jeg mener, at mod er når man går over en grænse. Når man overskrider noget, som man ikke troede man kunne. Men også når man bevæger sig ud i noget, som man ikke er den skarpeste kniv i skuffen til.” Det var ofte noget, som Erna måtte gøre. I en så lang karriere, kom hun nemlig tit ud i noget, som hun ikke havde regnet med.


I løbet af hendes karriere, blev hun nemlig ramt af skader. For på en lejre, kom hun ud for det uheldige, at hun ødelagde sit knæ. Hun troede på det tidspunkt ikke, at et comeback ville være realistisk. I en alder af 33, var oddsene for et comeback ikke så høje. Men Erna, som er kendt for at have en enorm vilje, kæmpede sig alligevel tilbage.


Erna fortæller at hun i dag, bærer en smule præg af karrieren. Hun har fået en ny hofte, og hun døjer med dårlige fingre. Men karrieren fortryder hun ikke det mindste, hun har blot fået nogle rigtig gode minder.

bottom of page