top of page

Mælkevejens små hoveder

Børnehaven mælkevejen blev i dag, spurgt om hvad de mente der var modigt.

 

Af: Anne Louise Lyndrup - HERO - 05-11-14

 

 

Følg os på Facebook
  • Facebook App Icon

Billede af børnehavebørn. PolFoto EMU

I børnehaven mælkevejen i Nr. Nebel var det blevet tid til frokost, så da vi kom derud for at snakke med dem om mod, sad de pænt, og hørte på hvad vi havde at sige. Vi fik lov at snakke med fem børn.

 

De fem børn er Christian, Sara, William, Yasmin og Olivia, alle fra sommerfuglestuen, som er de ældste børn i børnehaven. De havde nogle gode svar på hvad mod er. Da vi spurgte, om hvad de syntes var modigt, var der klar enighed om, at træklatring var rigtig modigt.

 

Kristian og William var også enige om, at både supermand, brandmænd og vandrutsjebaner var seje. Olivia er overbevist om at man er modig, når man hjælper andre, og er en god ven. Yasmin synes også, det er ret modigt at være en god ven, og derfor synes hun også, at hendes bedste ven Kristian fra den anden stue er rigtig modig.

 

Olivia nikker og tilføjer, at hendes bedste ven Nanna også er rigtig modig, fordi hun tør at gå på taget. Og så må Yasmin også lige tilføje, at hendes bedste ven tør alt. Vi spørger så, om man er mere modig når man går på Sommerfuglestuen, og der bliver nikket ivrigt.

 

Efter det bliver det lidt svært med koncentrationen, for vennerne fra de andre stuer står ude foran vinduet og kigger nysgerrigt ind. Der går straks fjant over de to piger Yasmin og Olivia, og de begynder en mindre diskussion om hvem der skal have lov at give Kåre vores papir tilbage, som de havde fået fat i lidt forinden. Men det ender så med, at det bliver Yasmin der får lov at overrække papiret, og så er det interview vidst også slut. Men det var hyggeligt at få lov at møde de dejlige unger.

bottom of page