Siden Islamisk Stat indgreb i Syrien, er flere og flere blevet hjemløse. De flygter fra landet, og bevæger sig op mod Europa. I Danmark har vi fået en masse af de såkaldte ”asylansøgere”, som søger tilflugt. De har fået plads på campingpladser, haller, nedlagte plejehjem og mange andre steder. Rigtig mange danskere er behjælpelige med frivilligt arbejde. Fx i asylcentre, hvor flere hjælper til. Det er dejligt at se, når nogle kigger ud over egen næsetip, og ser dem der lider.
Men der er også mange modstandere, af udsigten til flere asylansøgere. Vi er blevet for snæversynet, og tænker kun på os selv. Vi er så privilegerede i Danmark. Vi har alt hvad vi behøver, vi har penge, et sted og sove og mange flere goder. Men al den glæde, kan vi ikke engang dele ud af, til folk som kun har halvt så mange goder. Vi har alt hvad vi behøver, og mere til. Vi kan kun glæde os over tilværelsen, men den glæde kan vi tydeligvis ikke dele ud af. Hvad er det for et land vi står for så? Hvor er næstekærligheden? Det er ikke bare glæde, at fryde sig over alle ens materielle ting. Men at vise næstekærlighed overfor et andet menneske.
Rødglødende egoister i udkants Danmark
Det myldrer ind med asylansøgere fra Syrien. Men f.eks. i Thyborøn samler man underskrifter fra befolkningen, mod asylcentre i deres by. Men vi kan da ikke tillade os, at sige ”nej tak”, til ydmyge, hjemløse mennesker.
Af: Jonas Degn, chefredaktør på Ugeavisen HERO
Her ses 4 elever fra Frøstruphave Efterskole
I Thyborøn er nogle som sagt gået så vidt, at de har samlet underskrifter mod asylansøgere. En mand fra Thyborøn har startet en underskrift-samling på www.skrivunder.net. En samling som skal vise kommunen, at de ikke er interesseret asylcentre. Er vi ikke begyndt at gå i lidt for små sko så? Så egoistiske at vi ikke engang kan kigge ud over vores egen næsetip. Den der næstekærlighed vi snakkede om, den forsvinder jo helt så.
Vågn nu op Danmark!
