UgeavisenHERO

 

Anette startede allerede med håndbold, da hun var 5 år gammel. Hun sad altid på sidelinjen, når hendes forældre og søskende slog sig løs på banen, så man kan sige, at det ligger i generne. Hun startede med håndbold på det professionelle plan, da hun var 17 år.

 

Hun skulle egentlig have haft 2 år mere, som ungdomsspiller inden hun blev senior, men fordi hun var venstrehåndet, høj, hurtig og var inde omkring ungdomslandsholdet, så rykkede hun med op og spillede ligabold.

 

Hun startede med at spille ligabold i Team Esbjerg, hvor hun var i 3 år. Derefter flyttede hun hjemmefra, og tog til Kolding, og spillede i 5 år. Efter det, var hun oppe og vende i Randers i 1 ½ år, og så tog hun til Sønderjyske. Der nåede hun en kamp, inden hun blev skadet.

 

”Det har krævet sindssygt meget mod at spille håndbold. ” Udtaler hun. ”Mod er, når man tør at gå efter noget, hvor der er en stor chance, for at man ikke når sine mål, men alligevel tør at gå efter dem. Det kræver fx mod, at turde at tave nogle tæv”, sådan lyder det fra Anette Bonde. Man skal sådan set være modig på rigtig mange måder.
 

 

”Det var noget af en omvæltning, og det tog lang tid for mig at komme videre i livet. ” Udtaler Anette. ”De første 2 år efter skaden, har mine forældre, søskende, og venner, måtte bære over med mig, da jeg var meget præget af bitterhed. Det var noget jeg selv valgte. Der er mange der vælger, at de ikke vil spille mere, fordi de vil have børn, eller lignende, men det var jo ikke tilfældet ved mig, så det var rigtig hårdt at komme igennem. ” Lyder det fra Anette.

”Det er både positivt og negativt, at have lagt håndbolden fra sig. Noget af det værste er nok, at jeg ikke kan så meget som jeg kunne før, pga. min skade. Noget af det mest befriende er nok, at jeg har meget mere fritid til bl.a. familie og venner.

 

Det med at man selv kan kontrollere ens tid, det var en frihed, som havde været savnet i mange år.” Siger Anette. Hun var igennem to knæ operationer, og der var intet at gøre, så hun begyndte lige så stille med årene at acceptere det, selv om det stadig plager hende den dag i dag.


Når man ikke kan spille håndbold længere, så må man jo finde sig et nyt job. Dette gjorde Anette også. Hun fik et job på Sommersted, som er en kristen efterskole. Hun er nemlig selv kristen, så det var oplagt at vælge. Kristendommen har været med til at hjælpe hende videre, da man som kristen tror på, at der altid er en plan med tingene. Det kan måske være svært at se, eller acceptere.
 

Hun arbejdede på Sommersted fra august 2009 til 2012, og så gik stedet konkurs. Hun var der lidt on and off. Hun var nemlig et år på Sportsefterskolen Sine, i 2010. Hun udtaler, at det var lidt hårdt at være der i starten, da hun lige var kommet fra håndboldverdenen, hvor man godt kan være lidt hård i munden. Det var lidt af en omvæltning, at man lige pludselig skulle være mere blid i talen. Men det lærer man ligeså stille med tiden.
 

Efter Sommersted, arbejdede hun på noget der hedder Den Blå Oase, som er et sted for misbrugere, og hjemløse. Derefter var hun på Lykkegårdskolen, som er en friskole i Kolding. Nu arbejder hun så på en anden kristen efterskole, nemlig Frøstruphave.